I mange familier føres lange og engagerede diskussioner om, hvorvidt børnene skal have tv-apparater på værelset.
Men skulle valget falde ud til fordel for mere elektronik på podernes domæne, er næste spørgsmål naturligvis, hvilket apparat man skal vælge. Lørdagsliv har kigget nærmere på seks forskellige modeller, der hver især har en størrelse, som er velegnet til brug på et mindre værelse. Konklusionen er, at billigt kan være præcist lige så godt som dyrt eller – i nogle tilfælde – bedre.






























