»Man skal stadig være lidt af en idealist for at investere i solenergi, tror jeg. Men det er da blevet langt mere effektivt, end da jeg boede i kollektiv i 1980’erne«, smiler Ole Aarsdal. Han står i sin havestue i Hørsholm i Nordsjælland og kigger op på solfangeren, som han og hustruen, Lis, fik installeret for to et halvt år siden – efter at have taget tilløb siden de købte huset i 1992. »Vi skulle alligevel have udskiftet det gamle oliefyr til et gasfyr, og så ville vi godt samtidig være lidt grønne«, forklarer Ole Aarsdal.

Om sommeren klarer solfangeren det hele
Det har parret ikke fortrudt. Før brugte de typisk 1.800-2.000 liter olie om året. Nu kan Ole Aarsdal gå ned ad den smalle kældertrappe og selv på sådan en frostkold januardag se på displayet, at solfangeren midt på dagen varmer vandet op til 20-25 grader.

Gassen skal altså kun bruges til at få temperaturen videre op til 50-55 grader. Og om sommeren klarer solfangeren som oftest det hele selv.

Parret nøjes nu med 1.000-1.200 kubikmeter gas om året, så udgiften til varme er næsten halveret, og besparelsen er på næsten 10.000 kroner årligt.

»Vi er faktisk overraskede over, at det er så meget«, siger Ole Aarsdal.

Overraskede forskere
Det er han ikke ene om. Også på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) undrede lektor Simon Furbo sig, da han så nærmere på 22 solvarmeanlæg i enfamiliehuse i rapporten ’Solvarmeanlægs energibesparelser’, der netop er offentliggjort.

»Resultaterne er bemærkelsesværdige, fordi energibesparelserne er klart højere, end hvad man normalt antager«, siger Simon Furbo.

Det er stadig uhyre sjældent, at en privat solfanger tjener sig så hurtigt ind som at putte rockwool på loftet eller sørge for bedre isolerende vinduer. Men forskellen er ikke længere så stor.

Uden for fjernvarmeområderne

I brancheorganisationen Dansk Energi mener administrerende direktør Lars Aagaard da også, at »udviklingen for de små solvarmeanlæg er rigtig spændende«.

»Men det kræver, at de kan konkurrere prismæssigt og miljømæssigt. Det vil sige, at det som hovedregel skal være uden for de fjernvarmeområder, hvor man kan få billig og klimarigtig varme«, påpeger Aagaard.

I Hørsholm er ægteparret Aarsdals samlede årlige besparelse ifølge DTU på cirka 6.700 kilowatttimer (kWh), svarende til knap 2.100 kWh pr. kvadratmeter solfanger. Det resultat er blandt de bedste i den nye rapport.

Det er ikke muligt præcis at fastnagle, hvor stor en del af energibesparelsen der skyldes solvarmeanlægget, og hvor stor en del der skyldes naturgaskedlen. Men Simon Furbo fra DTU anslår, at knap halvdelen kan henføres til solvarmen, og at solen sparer Hørsholm-parret for cirka 4.000 kroner årligt.