Skovene bugner lige nu af kogler, bær, mos og blade, man med fordel kan bruge til julens adventskranse og borddekorationer. Men samler du tingene ind i statens skove, er der et par regler, der skal overholdes.
»Som udgangspunkt plejer vi at sige, at du kun må samle ind til eget brug - det vil sige cirka en bærepose per person - så der også er nok til den næste«, fortæller klitplantør Kim Christensen fra Naturstyrelsen i Thy.




























