Lone Lysdal:
Vi kan lige så godt begynde med prisen: Hold da op – 2.200 kroner. Man skal have et stort køkken, for den fylder meget, men pæn er den.
Man kan ændre på maskinens faste indstillinger, ved at man drejer på et tandhjul med en unbrakonøgle. Men det kan kræve mange ændringer at finde den rigtige indstilling, så man både får kaffen grov nok til stempelkaffe og fin nok til espresso. Her må man nok tage stilling til, hvad man bruger mest.




























