Hører man til den sociale type, der nyder at male vinduer sammen med naboerne, mens ungerne løber rundt i gården og leger, bør man bo i en andelsforening. Andelshavere er nemlig den gruppe, som har flest fælles aktiviteter med hinanden, viser en undersøgelse fra Integrationsministeriet fra 2011. Mindst sociale er de, der bor til leje i lejligheder og på værelser. Det billede kommer ikke bag på fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, som forsker i byudviklingen og fremtidens bolig.
»De, der bor i andelsforening, skal have noget til at fungere, så det er forventeligt«, siger Jesper Bo Jensen.




























