Flere end 700.000 husstande siger nu nej tak til reklamedynger

Reklamestop. Vi trykker så at sige kun de reklamer, der er brug for og  postkasser til, dermed bliver miljøet ikke belastet mere end højest nødvendigt,  siger forbrugerombudsmand Henrik Øe.
Reklamestop. Vi trykker så at sige kun de reklamer, der er brug for og postkasser til, dermed bliver miljøet ikke belastet mere end højest nødvendigt, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe.
Lyt til artiklen

Danskerne siger i stor stil nej tak til de voksende bjerge af kulørte reklametryksager, der bliver presset ned i postkasser og brevsprækker. Mere end 702.000 private husstande har nu tilmeldt sig en af de to ’reklamer – nej tak’-ordninger, viser en helt ny opgørelse fra Post Danmark, der administrerer ordningen og registrerer tilmeldingerne. Til sammenligning havde 636.000 private adresser tilmeldt sig ved udgangen af 2011. Dermed har nej tak-ordningen fået næsten 70.000 nye tilmeldinger på godt og vel et halvt år. Flere er på vej.

LÆS OGSÅ Nettet giver danskere gode kneb i tilbudsjagten

Med virkning fra 1. marts har også private virksomheder, institutioner, foreninger og offentlige myndigheder fået mulighed for at afvise reklamerne på deres adresser. Og det tilbud har godt 2.600 af dem indtil videre taget imod.

»Det har længe været et ønske hos virksomheder og foreninger at komme med i denne ordning, og det lykkedes at få det forhandlet på plads sidste år. Derfor er det min forventning, at der kommer mange flere til«, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe, der ikke har nogen præcis forklaring på, hvorfor tilmeldingerne eksploderer.

Forbrugerne skal respekteres
Det har Post Danmark heller ikke.

»Men det er blevet nemmere at tilmelde sig, fordi man nu kan gøre direkte på vores hjemmeside, og det har måske betydet, at flere er blevet opmærksomme på ordningerne«, siger Eva Malene Hartmann, chef for privatkunder i Post Danmark.

Nej tak-ordningen har to varianter:

Forbrugerne kan vælge alene at sige nej tak til de adresseløse reklamer, men fortsat modtage lokale ugeaviser og andre skrifter. Eller de kan sige pænt nej tak til hele pakken – både reklamer og ugeaviser.

Minister om alkoholreklame-forbud: »Den pistol har man vel altid« De fleste vælger den første mulighed. Når forbrugerne har tilmeldt sig, sender Post Danmark et klistermærke, som skal sættes på postkassen eller brevsprækken. »I den gamle ordning, som lå forud for den nuværende nej tak-ordning, kunne de erhvervsdrivende jo selv bestemme, om de ville respektere forbrugernes nej tak-skilte. Det gav ingen mening«, siger Henrik Øe. »Nu har vi fået en aftale med hele branchen, som gør, at forbrugernes ønsker skal respekteres. Og selv om det kan smutte, er det mit indtryk, at ordningen fungerer meget effektivt. Og det, der er enestående ved vores danske ordning, er jo, at når vi registrerer alle tilmeldinger centralt, kan distributører og annoncører meget præcist regne ud, hvor mange reklametryksager, de skal producere. På den måde belaster vi ikke miljøet mere end nødvendigt, for vi trykker så at sige kun de reklamer, der er brug for og postkasser til«, siger ombudsmanden. Fælles forståelse

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her