Tagskader truer ejere af solceller

SOLCELLER. Solcelleanlægget havde kun siddet på taget hos Louise og Jesper Gregersen to måneder, da det begyndte at regne ind i juni.
SOLCELLER. Solcelleanlægget havde kun siddet på taget hos Louise og Jesper Gregersen to måneder, da det begyndte at regne ind i juni.
Lyt til artiklen

Over 10 procent af de knap 30.000 nye solcelleanlæg på boligejernes tage risikerer at ende med vandskader og trykkede tagkonstruktioner. Sådan lyder advarslen fra flere aktører på solcelleområdet, netop som solcellefirmaerne opfordrer boligejere til hurtige køb, før en givtig statsstøtteordning laves om. Antallet af solcelleanlæg er tidoblet i 2012. Skønnet på de 10 procents byggesjusk stammer fra observationer, som Dansk Solcelleforening og Dansk Byggeri har foretaget på byggepladser og ved at følge bl.a. debatter om solceller på internettet. LÆS OGSÅDen forkerte solcelle-montør kan koste kassen »Masser af solcelleanlæg er monteret ved, at der er boret huller i tagene, og mange montører har ikke haft tilstrækkelig fokus på, hvordan det håndteres, uden at tagene tager skade på langt sigt«, siger Signe Antvorskov Krag, der er formand i brancheforeningen Dansk Solcelleforening og divisionschef i solcellefirmaet Gaia Solar.

Branchen arbejder sammen med Energistyrelsen, Teknologisk Institut og Dansk Standard på en ny certificeringsordning for montering, men den forventes tidligst på plads om et år. Råd og svamp Hendes bekymring deles af energirådgiver Rune Schmidt fra den uvildige institution Energitjenesten. »Det, vi frygter mest, er, at det vil skade husene, når der bliver lavet huller i tagkonstruktionen. Der kan være huse derude, hvor skaderne først opdages af den byggesagkyndige, når folk vil sælge deres hus«, siger han. Tage med huller og sprækker kan blive ramt af råd og svamp, og en tilstandsrapport vil beskrive hullerne som K3’ere – den værste karakter til skader på et hus. LÆS OGSÅKlimavenligt hus gav familien Worsøe en halv million større boliglån Han påpeger, at hvem som helst kan montere solcelleanlæg på folks tage uden at have en faglig uddannelse. Ligesom den enkelte boligejer selv kan montere sit anlæg. I VE-Byg, som er en interessegruppe for vedvarende energi under Dansk Byggeri, er historierne om fejlramte boliger begyndt at komme. »Vi ser mange eksempler på overbelastede tagkonstruktioner og utætte tage, men der vil også være et stort mørketal med skader, som vi ikke kender til endnu«, siger Torben Kaas, der er formand for VE-Byg og branchechef i Dansk Byggeri. Dryp fra loftet Solcelleanlægget havde kun siddet på taget hos Louise og Jesper Gregersen to måneder, da det begyndte at regne ind i juni. Parret opdagede, at håndværkerne havde boret direkte ned i skifereternittaget på familiens hus uden at ramme de underliggende spær, da de satte solpanelerne op. »Det begyndte at dryppe gennem loftet, og da jeg gik op, kunne jeg se direkte gennem hullerne op på himmelen. Hver anden skrue var skruet forkert i«, fortæller Jesper Gregersen, der efter lang tids forsøg på at få rettet op på skaderne nu er i gang med en ankesag. LÆS OGSÅNyt fradrag øger fordelen ved solceller

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her