Det er ingen drøm at bage i blød form

KAGEKLASSIKER: I alle forme blev der bagt drømmekage fra Brovst.
KAGEKLASSIKER: I alle forme blev der bagt drømmekage fra Brovst.
Lyt til artiklen

Silikoneforme hyldes gerne for at være lette at få bagværk ud af og nemme at rengøre, men så smertefrit går det ikke i Tjeks test af seks varianter. To af formene er meget besværlige at bakse bagværket ud af, og tre forme er mere eller mindre misfarvede efter blot en enkelt gangs brug og opvask. Det pynter heller ikke på helhedsindtrykket, at flere af formene stinker fælt af plastik, da levnedsmiddeltekniker Lone Lysdal fra Arla Karolines Køkken pakker dem ud af emballagen. »Plastik så tæt på maden – det virker som noget, man skal passe på«, siger hun og sørger for, at formene bliver vasket grundigt, inden hun bager drømmekage fra Brovst i dem.

LÆS OGSÅ Seks sjove former gør kager til kunst

Denne kageklassiker består af en våd dej med en topping, som skal bages med til sidst. Det er dog ikke alle formene, som kan klare den disciplin. F.eks. bager man sin kage upside down i formen fra Konstantin Slawinski, som er inddelt i trappetrin, hvilket resulterer i kagestykker af forskellig størrelse.

Lone Lysdal er ikke imponeret:

»Formen har nogle bagetekniske begrænsninger. Trindelingen betyder, at kagens overflade bliver ujævnt bagt, og det er meget besværligt at få den færdige kage ud af formen. Jeg forstår slet ikke konceptet«, siger hun om formen, som desuden lugter forfærdeligt af plastik.

Det samme gør formen fra Cook & Baker, som på emballagen hævder at være en springform.

Dyre muffinforme er spild af penge »Det er ikke en springform. Det er derimod en meget blød form med en vaflet bund, som gør det svært at få den færdige kage ud. Den hænger i og brækker i stykker«, siger Lone Lysdal om formen fra isenkræmmerkæden Imerco, som hun giver bundkarakter. Fast bund en fordel Til tops i testen kommer formfeltets eneste rigtige springform fra Lékué bestående af en fast keramikbund med silikonekant. »Den faste bund giver stabilitet, og formen er let at flytte med dejen i. Den kage blev et hit«, fortæller Lone Lysdal. Hun er også positivt stemt efter kagebagningen i Eva Soft-formen: »Den ligner en springform og er forholdsvis let at håndtere. Men en fast bund er dog klart at foretrække«, fastslår hun. Ikke smørefri

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her