Niels Møller, Østermarie:
Jeg vil gerne binde en lille sløjfe på de mange indlæg om musefælder og hvordan man afliver de små. Den kan måske falde nogle for brystet, men jeg løber risikoen.
I 1961 arbejdede jeg som landvæsenselev på en gård i nærheden af Osted syd for Roskilde. Selv om mange landbrug allerede dengang havde mejetærskere, havde vi blot en almindelig gammeldags selvbinder.
Hvert et halmstrå og ikke mindst avnerne skulle bruges til foder og liggeunderlag for de mange køer og kalve, og mejetærskeren ville blot spy avnerne bagud på markerne. Vi (forkarlen og to landvæsenselever) travede efter selvbinderen og satte negene op i hove, hvor de tørrede igennem, inden de blev kørt ind i laden.
Læser: Stop myrderiet - hold musene ude Når vinteren ramte Osted, gik vi i gang med at tærske de tusindvis af byg- og hvedeneg, der lå fra gulv til loft i laden. To mand langede negene op til forkarlen på toppen af tærskeværket, hvorefter han stoppede dem ned i den altædende maskine.




























