Body Balance

Lyt til artiklen

Med en måtte på gulvet med cirkler i fem forskellige farver er det åbenlyst, at kropsspillet Body Balance har hentet sin inspiration i det klassiske spil Twister.

Body Balance er dog i en markant billigere og mere skrabet Kinaversion fra den danske legetøjsimportør Toy-Toy bag butikskæderne Fætter BR og Toys’R’Us. Som i Twister gælder det i Body Balance om efter tur at flytte hænder og fødder rundt på de farvede cirkler, og den spiller, der først rører måtten med andre dele af kroppen, er ude. Twisters klassiske spinnerhjul er her udskiftet med to store terninger – en til hænderne og en til fødderne – og derudover har måtten på gulvet fået en ekstra farve. Ikke overraskende ændrer dette spillet en hel del og gør det tit uspilleligt for de mindste børn, der netop er målgruppen. F.eks. er farverne lilla og brun så langt fra hinanden på måtten, at de er umulige at nå for en barnekrop, så derfor er det desværre mere held end kropslig kunnen og smidighed, der afgør spillene. Derfor ender Body Balance hurtigt i ren tumleleg på gulvet, hvilket er ganske glimrende, men også indikation af, at det næppe er et spil, som man hiver frem igen og igen – især når originalen Twister bare er bedre designet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her