Together Fling

Lyt til artiklen

En umiskendelig smag af velmenende påtvunget ’læringsværktøj’ fornemmes, når man pakker det svenskudviklede spil Together Fling ud. Men det er overraskende mere morsomt i praksis. Børnene var straks over spillets medfølgende sære irgrønne gummibold og den tykke skrigpinke elastik, som begge indgår i en række kropslige udfordringer spillet igennem. Meningen bag Together Fling er at kombinere kropsbevægelser med intelligenskrævende opgaver. For eksempel udfordres hjernen og hånd-øje-koordinationen i et tegnespil, hvor man skal tegne to vidt forskellige symboler samtidig med en blyant i hver hånd. Det holder og var overraskende svært – især for de voksne. Derudover bliver smidigheden og motorikken testet med elastikken og bolden, hvor man skal stille sig i de forskellige og ret gakkede stillinger som tegnet på en række opgavekort. Endelig udfordres kreativiteten i kort med billeder af ’roller’, hvor man skal mime minimum seks bevægelser, der passer til eksempelvis en præst, en taxichauffør eller en pilot. For de mindste børn er disse opgaver alt for svære, så spillet kræver en god portion voksenstyring. Det er både en fordel og en ulempe, at Together Fling fokuserer entydigt på kropslighed, og derfor kan spillet hurtigt falde til jorden og synes plat og overgearet, hvis man forventer samme underholdningsmæssige appel som i mere mainstream brætspil.

www.2gether.se

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her