Lone Lysdal: Den har ingen belægning indvendig. Vi startede med at komme løg på, og de stegte fint. Men da kødet kom på, begyndte det hele at brænde på. Og selv om jeg skruede ned til middelvarme, blev den ved med at brænde på resten af tiden. Overfladen af maden så stegt ud, men det havde alt sammen en eftersmag af noget brændt. Og efter at vi havde brugt den én gang i testkøkkenet, var der tydelige mærker efter påbrænding, som vi ikke kunne få af.
En wok skal kunne klare høje temperaturer uden at brænde maden på. Jeg gider ikke have en wok, der brænder maden på og ødelægger hele smagsindtrykket. Det er bare ikke godt nok. Og slet ikke til den pris.





























