Spørgsmål fra læser John Johansen: Vi sad ude i haven, og på vej ind efter en kop kaffe opdagede jeg en flok flyvemyrer i min, indrømmet, noget uordentlige have. Dét, som overraskede mig, var, at fem andre steder på grunden var myrekolonier også i færd med at forlade boet. Altså seks myreboer var på dato og klokkeslæt på vej ud i den vide verden. Jeg så naturligvis ikke lige på minuttet, hvornår de alle begyndte færden, men det hele skete inden for en halv time. Har du, eller nogen anden, en forklaring på fænomenet? Svar fra Søren Ryge: Ja, flyvemyrer er altid et fantastisk syn, og lad os lige tage historien fra en ende af: at myrerne har deres bo i en tue eller i jorden alt efter, hvilken art det er. Individerne i et bo danner en stor, ubrydelig familie, der kender hinanden på duften, og fremmede har ingen adgang. Familien består af en dronning, der lægger æg uafbrudt, og en masse arbejdere, der laver alt det grove. Men en gang om sommeren – typisk midtsommer – kommer det sjove. Der produceres et antal nye dronninger og en stor mængde hanner, og i modsætning til alle de andre myrer i boet har de vinger.
De kravler rundt dernede og venter. Venter på det helt rigtige tidspunkt, som indebærer vejrudsigt ti gange om dagen. Regnvejr dur ikke, blæsevejr heller ikke, men efter sådan et lavtryk kommer der gerne et par dage med sol, varme og stille vejr, og så sker det:
