J52, J46, J67, J108 og C35. Fem anonyme koder for nogle, mens andre straks aflæser tallene som fem klassikere fra FDB’s engang så populære møbelproduktion.
De blev skabt af prominente arkitekter som bl.a. Børge Mogensen og Poul M. Volther i et simpelt og gennemtænkt design, til en tilgængelig pris, og i en årrække var de yderst populære.





























