Ud fra grundspørgsmålet 'Kan vi tænke ens?' vipper det nye danske spil *Konsensus' på grænsen mellem social gætteleg og debatskabende quizspil.
Her gælder det om bedst at kunne aflæse sine modspilleres tanker, når alle bliver stillet over for helt enkle spørgsmål. I *Konsensus* handler det nemlig ikke om at gætte det absolut eneste faktuelt rigtige svar, derimod om at kunne tilpasse sine svar til den nuværende spilsituation og samling af spillere omkring bordet.





























