På en landejendom lidt sydøst for Horsens i Hedensted Kommune henter skraldebilen i dag langt under halvdelen af den mængde affald, som den hentede for fem år siden.
For skal man betale per kilo, når man afleverer mere end en fast kvote affald, og får man samtidig udleveret en særlig beholder til at kompostere sit organiske husholdningsaffald, så ender skraldet med at skrumpe kraftigt.




























