Det må have taget lang tid med alle de små finurlige detaljer i stukken. Og den skulle ikke kun støbes og gøres klar til et enkelt rum, men til dem alle sammen. Og så endda på hver etage af det etagebyggeri fra 1907, hvor jeg bor.

Alligevel er det netop lige sådan en detalje, der nu lidt mere end 100 år efter, at stukkatøren stod og færdiggjorde de sidste schwung, dyr og blomster, gør, at min lejlighed oser af sjæl. Oser af dejlige detaljer, der sammen med gamle nu – desværre – ubrugelige ringeklokker i panelerne til tjenende ånder, fine vitrineskabe i køkkenet og sirlige samlinger vidner om godt håndværk, pertentligt håndværk og ikke mindst håndværk med integritet.