De danske haveejere har fået en ny irriterende invasiv art at slås med ud over den forhadte dræbersnegl.
Indenfor de seneste år har den plettede voldsnegl bredt sig i landskabet. Den har dræbersneglens appetit efter de fleste planter i haven. Men er efter manges mening dog pænere, fordi den har et fint mønstret hus og er mindre slimet end dræberfætteren.




























