Påsken havde en særlig betydning, da vi var børn. I dagene inden listede vi rundt i haven plus naboernes haver og lavede fine reder af græs og mos på jorden, skjult under buske og blomster. Påskedag vendte vi tilbage, og så var der lagt æg i rederne, smukt farvede og hårdkogte hønseæg. De voksne påstod, at det var påskeharen, der havde lagt dem, og den hoppede vi på. Det var vistnok en tysk-sønderjysk skik, som vi overtog med barnlig begejstring. Et år samlede jeg 30 æg i mine reder, og i dagene efter spiste vi æg morgen, middag og aften.
Påsken har også en særlig betydning for min 42-årige karriere i DR. For i 1977 blev jeg spurgt, om jeg ville lave nogle radioprogrammer om min have, påskehaven, vistnok fordi jeg har skrevet en masse om den i tidsskriftet Haven. Jeg skulle bare gå rundt med en journalist og fortælle om den, hvorpå jeg snakkede uafbrudt i en times tid, og det blev til 4 programmer a 15 minutter, der blev sendt i påskedagene. En måned efter blev jeg spurgt, om jeg også ville lave tv om haven, og det har jeg gjort siden.
