Læserne af denne side er enestående. De spørger jo om de mest utrolige ting – også om de mærkeligste, mindste og mest ubetydelige ting. Hermed skal jeg afsløre, at jeg selv hører til slagsen. At jeg har tilbragt en hel formiddagstime med at undersøge nogle af vore pelargonier i stuen, fordi der er huller i bladene.
De er ikke syge. De blomstrer smukt og lyserødt. Er ikke fyldt med lus eller spindemider. Det ser bare lidt grimt ud.




























