Lyt til artiklen
Det er den grønne bænk, den med den bedste udsigt over engene og helt til bakkerne ved Korup. Sædet er en planke, ryggen en stor, formklippet liguster, Cathrines idé. Her sidder jeg meget, for her er mest at se og altid læ.
Hunden gør også. Sad helt stille mellem mine ben og gloede ud på kvierne, mens den som altid havde gang i lugtesansen – dens næse dirrer uafbrudt. Men så blev den urolig, snusede til højre og snusede til venstre og masede til sidst ind under bænken, hvorpå en hare kom styrtende ud mellem benene på os som et brunt lyn. Hunden løb fem meter efter den og opgav. Den ved, at en hare er umulig at indhente, men den lugter godt.
