Når du fortryder købet af en ydelse, er det vigtigt at du giver meddelelsen på en måde, så det senere kan bevises, at du har overholdt fortrydelsesfristen. Det kan fx være et anbefalet brev, et brev med postkvittering eller en e-mail.
Hvis du sender et brev, er det tilstrækkeligt, at det er afsendt inden fristens udløb. Det betyder ikke noget, at brevet først når frem til sælger efter fristens udløb.



























