Du har måske oprettet en Gmail eller hotmail, en profil med links til vennerne på Linkedin, Myspace eller Facebook. Købt ting på nettet, Googlet en gammel skolekæreste og uploadet dine feriebilleder til Flickr eller en video af dine børn i Legoland til Youtube.
Præcist billede af dig
Og måske har du angivet dit køn, din civilstand, din seksuelle præference og din indtægt til et internetbaseret spørgeskema.
Fælles for alle disse oplysninger er, at de tilsammen giver en virksomhed et rimelig præcist billede af, hvem du er, og hvad du interesser dig for.



























