Hvor mange penge kunderne konkret sparer,er forskelligt fra land til land. Men sikkert er det, at priserne på udenlandsk mobiltelefoni overalt er gået ned. Nogle steder med op til 60 procent. I sommer vedtog unionens 27 medlemslande på rekordtid en lov, som nu giver alle mobiltelefonister, der ringer til udlandet fra et EU-land - eller omvendt modtager opkald fra et andet medlemsland - langt billigere priser. Søndag 30. september trådte lovgivningen i kraft, så samtlige mobiltelefonbrugere inden for EU automatisk er beskyttet af det nye prisloft - den såkaldte Eurotarif - når de bruger deres mobiltelefoner i et EU-land. Fra ni til fire kroner Før arbejdet med prisloftet gik i gang, kostede det cirka 9 kroner pr. minut at ringe hjem fra Frankrig. Og knap 4 kroner pr. minut at modtage et opkald fra Danmark. Med det nye, fælles prisloft, må det højest koste lidt over 4 kroner i minuttet at ringe op fra et andet EU-land og 2,25 kroner at modtage et opkald i udlandet. Samtidig falder taksterne med cirka 50 øre i løbet af de kommende to år. Flere steder er priserne endt med at ligge det påkrævede niveau, påpegede EU’s telekommissær Viviane Reding torsdag. I Holland er opkaldspriserne eksempelvis endt med at ligge på 1,44 kroner i minuttet. Lige meget om det er kunden selv, der ringer, eller om personen modtager et opkald. De tal ligger en del under det nye prisloft. Også England, Irland, Østrig og Belgien tilbyder priser et godt stykke under under maksimumraterne. Telegiganter taber milliarder Langt størstedelen af unionens mobiltelefonselskaber har taget lovgivningen til sig og sænket priserne. Men ikke uden medfølgende brok. For deres økonomiske tab har adskillige nuller bag. Blandt andet vurderer Vodafone, som er en af EU’s største mobiltelefonoperatører, at det nye prisloft, alene i år, vil koste selskabet omkring to milliarder kroner. Og at det derfor kan være med til at skubbe priserne på andre teleydelser op. Men selskaberne kan godt pakke deres klager sammen, mener Viviane Reding. For inden loven trådte i kraft, tjente den samlede europæiske teleindustri 64 milliarder kroner årligt på opkald til og fra udlandet. Billige sms-takster næste mission Nu har mere end 400 millioner unionsborgere i stedet taget de nye priser i brug. Og EU har planer om at gøre det endnu billigere at bruge mobiltelefon. For også tekstbeskeder og andre data-overførsler, der går gennem de håndholdte, skal ned i pris. Men hvordan det skal ske, må mobiltelefonselskaberne indtil videre selv finde ud af. »De ved, at vi synes, raterne for sms-beskeder og dataoverførsel er overdrevent høje«, siger Reding. »Nu giver vi dem muligheden for at vise, at de ikke behøver flere reguleringer, men selv kan løse problemet«. Formår firmaerne ikke det, sætter EU endnu et regelsæt i gang i slutningen af 2008.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø