De 600.000 kunder hos mobilselskabet Telmore kan fra i dag og i resten af 2007 snakke gratis i mobiltelefon med hinanden.
Selskabet kalder selv den store gave til kunderne for en fejring af Telmores syvårs fødselsdag, men gaven vidner snarere om, at den ventede mobilpriskrig for alvor er i gang.
»Det er klart, at gavens størrelse viser, at konkurrencen på mobilmarkedet er ekstremt hård lige nu«, siger administrerende direktør i Telmore Allan Christiansen til Tjek.




























