71 online-spillere i skrabespillet Quick vandt i går tilsammen 13 millioner kroner, inden Danske Spil opdagede en fejl og stoppede spillet.
Lidt under halvdelen - cirka 30 - af dem kan ifølge direktør i Danske Spil H. C. Madsen forvente at kunne beholde gevinsterne.
Resten af gevinsterne, og det er efter en let hovedregning et sted mellem 12 og 13 millioner kroner, vil Danske Spil forsøge at få tilbageført.




























