En længe savnet rådgivning til forbrugerne om især fladskærmes forbrug af elektricitet er nu en realitet - på en svensk hjemmeside.
Branchen Forbruger Elektronik, BFE, har efterlyst, at Elsparefonden gik ind i et samarbejde med branchen om at rådgive forbrugerne energirigtigt om forbrugerelektronik efter samme model, som kendes fra hvidevarer og pc'er.
Nu går branchen selv i gang med et samarbejde over Øresund med den svenske pendant til BFE - Elektronikbranschen.




























