Lækkert og dyrt mærkevaretøj til børn kan tit købes i udenlandske netbutikker til samme pris, som man her i Danmark giver for de billige mærker. Og når man har fire børn i alderen 10 måneder til 13 år, er det rart at få Diesel-bukserne til halv pris. Eller finde de populære plastiksandaler Crocs til betydeligt mindre end de 300-400 kroner, man nemt kommer til at slippe herhjemme for en model til ungerne. Anne Olsen, der bor i Hundested, køber stort set alt tøj og udstyr til sine børn på nettet. En del kommer fra udenlandske butikker. Især i Tyskland og USA, som har den ekstra fordel, at dollarkursen lige nu er lav. »Jeg er faktisk overrasket over, hvor nemt det går. Jeg har fået alt, jeg har bestilt, og det har højst taget en uge, før det kommer«, siger hun og fortæller, at hun egentlig havde regnet med, at der ville være smuttere undervejs. Heller ikke betalingen har givet problemer. Anne Olsen bruger altid sit Visa-kort og understreger, at det gebyr i procent af handlen, som nogle butikker kræver for Visa-betalinger, ofte kun lander på et par kroner. Skal hun pege på verdensdele, hvor hun ikke umiddelbart har lyst til at netshoppe, er det Asien. »Jeg er ikke sikker på, at varerne er ægte – for eksempel, når det gælder Crocs. Jeg bilder mig ind, at i de europæiske lande og USA er det lidt mere sikkert at handle«, siger hun. De gode netbutikker i udlandet kan man blandt andet finde ved at søge på Google. Men det kan godt kræve lidt arbejde at sortere dem fra, der ikke sender deres varer til Danmark. Anne Olsen anbefaler også et besøg på netstedet trendsales.dk, hvor private sælger og køber af hinanden, især brugt tøj. Her udveksler brugerne nemlig også tips om de velfungerende netbutikker i udlandet. Netop på Trendsales omsætter Anne Olsen også ungernes tøj, når det er blevet for småt – og får typisk halvdelen af nyprisen hjem igen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.