Ny GPS med tv kan give bøder

KIG UNDER KØRSEL. En ny GPS fra VDO Dayton kan også vise fjernsyn under meget langsom kørsel. Men det er en overtrædelse af dansk lovgivning.
KIG UNDER KØRSEL. En ny GPS fra VDO Dayton kan også vise fjernsyn under meget langsom kørsel. Men det er en overtrædelse af dansk lovgivning.
Lyt til artiklen

Der er ikke meget, der bliver så hurtigt forældet som et GPS-apparat.

Det sørger fabrikanterne for ved at sende nye modeller på markedet med ganske korte mellemrum og ved at opfinde nye ’uundværlige’ funktioner i apparaterne.
Nyeste påfund, der ventes at brede sig hurtigt, er GPS-apparatet med indbygget fjernsyn. Det hører vi fra iagttagere i branchen, der netop har besøgt den store Cebit-elektronikmesse i Hannover i Nordtyskland. Strikse regler for tv-kigning Det er der bare en hage ved: Den slags apparater kan være ulovlige i Danmark. Vi har nemlig meget strikse regler for tv-kigning i biler. I Færdselsstyrelsens ’Detailforskrifter for køretøjer’ står følgende om tv-apparater i biler: »Fjernsynsapparat og lignende skal være således anbragt, at føreren ikke kan se skærmen under kørslen – eller således tilsluttet, at det ikke kan tændes, når motoren er i gang«. Slukker for sent Der findes allerede mindst ét GPS-apparat i handlen i Danmark, som både kan vise vej og vise fjernsynsprogrammer. Det er VDO Dayton PN4000, og fabrikanten siger selv i sin beskrivelse af apparatet, at det er beregnet på passagererne.

Men hvordan de vil undgå, at føreren kigger med, henstår i det uvisse. VDO-apparatet skulle ganske vist slukke for tv-visningen, når bilen kommer op på en fart af 5-6 km/t. – men allerede der har man for længst overtrådt dansk lov. Dette problem har Blaupunkt en løsning på. Dette firma arbejder på en vinklet skærm, der kan vise to billeder: Føreren ser navigationsdelen, mens passageren samtidig kan lade sig underholde af et tv-program. Denne skærm kan formentlig kun bruges på indbyggede anlæg og skulle være klar til salg engang næste år. Garmin – nu med pil Det mest solgte GPS-mærke i Danmark er Garmin, og også herfra er der en bølge af nye modeller på vej. For et par måneder siden anmeldte vi her på redaktionen Garmins topmodel Nüvi 770, og vi havde to ankepunkter: Antennen til TMC-funktionen, der kan videregive trafikmeldinger, var et løst kabel, som var ret klodset at betjene. Vi efterlyste en indbygget antenne som flere andre GPS-mærker kan finde ud af at bygge. Desuden var vi heller ikke alt for begejstrede for skærmvisningen, hvor næste manøvre er beskrevet med tekst. Vi foretrækker en pil, der viser retningen, da et grafisk symbol er lettere at aflæse end tekst. Og sandelig: Nu kommer Garmin med to nyskabelser på flere af modellerne: en integreret TMC-antenne og en pilemarkering af næste manøvre.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her