Musikabonnementer skal bremse pirater

L.O.C. ligger nummer et på TDCs downlaod top ti.
L.O.C. ligger nummer et på TDCs downlaod top ti.
Lyt til artiklen

Tirsdag åbnede TDC gratis op for et musikkatalog, der rummer 30 pladeselskabers samlede udgivelser gennem tiden.

Tjenesten, som bærer navnet Play, er tilgængelig for selskabets abonnenter, som lovligt kan downloade al den musik, de vil, kan og har tid til. For første gang kan musikken fås gratis og lovligt, efter at fildeling og pirateri i årevis, bid for bid, har spist sig ind på kagen af musiksalg, der konstant er blevet mindre. Derfor er det ikke tilfældigt, at pladeselskaberne har lavet aftaler med TDC, som betaler branchen et trecifret millionbeløb for musikken, erfarer Politiken.

Nødt til at gøre noget
Aftalen er pladeselskabernes seneste udfordring til piraterne.

Teknologien har været på piraternes side, og ifølge en undersøgelse fra Forbrugerrådet har 65 procent af danskerne gjort noget ulovligt i den digitale musikverden. Og da fildelingen kun er blevet lettere med årene, er piraterne bare blevet flere.

Derfor mener Martin Gormsen, vicedirektør i Koda, der forvalter musikernes rettigheder, at branchen »pinedød« har været nødt til at gøre noget. »Det helt store problem er det enormt store pirateri. Vi havde gerne set initiativet for to år siden, men er stolte over at være med nu. Musikbranchen er nødt til at acceptere mindre kontrol og mere brugervenlighed i fremtiden. Vi kan ikke forvente at få penge for hvert download«, siger Martin Gormsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her