Det er sociale netværk som myspace og youtube, der står bag de største stigninger i de mest søgte ord på Google i 2007. Det fortæller Google i sin årlige ''Zeitgeist'.
I 2007 var det ordene youtube, gosupermodel, myspace, forum, video, bubble shooter, wikipedia, eb, dmi og skat, der repræsenterede de ti mest søgte ord.
Google's Zeitgeist giver et billede af, hvad danskerne interesserede sig for i 2007 - måned for måned. Og det mest overraskende i tallene er ifølge Google den voldsomme stigning i søgninger efter sociale netværk på nettet.




























