En kunde står med en mobiltelefon fra Ericsson i hånden og ser en dreng i laset tøj for sig.
Barnet arbejder 11 timer om dagen for en dollar på et stålværk, der leverer telemaster til den svenske virksomhed.
Sådan tænker kunderne måske i dag og i morgen, men på længere sigt får det sandsynligvis ingen konsekvenser for Ericsson og Telenor, at de har anvendt børnearbejde og udledt urenset spildevand.




























