Hvis du har en profil på Facebook, der er ved at sande til i vampyrer, mærkelige quizzer og super wall posts, så bliver dit liv snart nemmere.
Det sociale, elektroniske netværk Facebook planlægger nemlig en oprydning. Og det bliver første gang i de fire år, Facebook har eksisteret, at der overhovedet bliver ændret på sitet, skriver BBC.
Mere enkel profil
Det er først og fremmest den enkelte brugers profilside, der skal organiseres på en anden måde, så den bliver mere enkel, ren og relevant, lyder meldingen.
Brugerne bliver spurgt, før ændringerne bliver gennemført med første etape i juni måned.




























