Med et trådløst musiksystem kan mp3-afspiller eller pc kobles til anlæg eller højttalere ved hjælp af radiosender- og modtager.
Mere avancerede systemer kan tillige kontrollere afspilning på pc’en eller mp3-afspilleren, så man kan vælge numre uden at rejse sig fra sofaen, selv om afspilleren står et andet sted i huset.
Er der langt mellem sender og modtager – eller skal signalet gennem vægge eller etager – kan lydkvaliteten dog svinge en del, eller signalet falder måske helt ud.



























