Hvis din e-mail-adresse begynder med 'A', 'M' eller 'S', er sandsynligheden for, at din elektroniske postkasse fyldes med uvedkommende spammail dobbelt så stor, som hvis du bruger bogstaver som Q eller Z som første bogstav.
Det viser et studie fra University of Cambridge. Her satte dr. Richard Clayton sig for at undersøge, hvorfor der er forskel på den mængde såkaldt junkmail, forskellige personer modtager.
Og det viser sig, at der tilsyneladende er en sammenhæng mellem de forskellige adressers navn og mængden af spam-mails, de modtager, oplyser BBC News.



























