Forbrugerne skal kunne stole på det officielle e-mærke, der viser, om en netbutik overholder loven og en række krav til beskyttelse af forbrugeren.
Derfor har e-handelsfonden, der administrerer e-mærket, nu meldt portalen Trustpilot.dk til Forbrugerombudsmanden for at snylte på e-mærket. Samtidig truer fonden med en stævning.
Mail har ophidset e-handelsfonden
Trustpilot.dk lever af at indsamle kundevurderinger om netbutikker, og henter også information fra blandt andet kritiske artikler i pressen og andre fora på nettet.
Firmaets direktør Peter H. Mühlmann har netop kontaktet en række netbutikker og opfordret dem til at lade deres kunder bedømme butikken. I denne mail beskriver Testpilot.dk sig som en mærkningsordning, et kundestyret e-mærke.




























