Mobilselskabet ZeroMobil, der tilbyder reklamefinansieret mobiltelefoni, sænker i dag sine takster og blander sig dermed i den krig på mobilpriser, som teleselskaberne Bibob og Happiimobil i forvejen udkæmper.
Men på trods af priskrigen er det svært for forbrugerne at finde hoved og hale i de pristilbud, der slynges ud fra teleselskaberne.
Priserne fra de tre teleselskaber kan nemlig ikke sammenlignes uden adskillige mellemregninger, så det er ret vanskeligt at gennemskue, hvad der kan betale sig.




























