Mobilbrugere skal fortsat betale overpriser, hvis de vil surfe på internettet via mobiltelefonen eller sende billedbeskeder fra udlandet.
Det frygter Socialdemokraternes medlem af Europaparlamentet Christel Schaldemose.
EU-Kommissionen foreslår i dag, at teleselskaber for fremtiden højst må tage mellem 0,80 og 1,15 kroner for at sende en sms i et andet EU-land. I dag betaler kunderne ofte 2,50 kroner per sms.



























