Samarbejde og kreativitet er i fokus i ’Yin Yang’.
I spillet skal den hvide og den sorte figur hjælpe hinanden igennem banerne, fordi den sorte kun kan gå, hvor der er sort og vice versa.
Derfor skal der løbende skiftes styring fra figur til figur, og dermed skal man konstant ændre perspektiv. Det grunddesign giver aparte og udfordrende gåder, der presser hjernevindingerne til det yderste. Hvid og sort verden
En lignende spilperle, der bygger på lidt af den samme idé, er det endnu mere krævende ‘Shift’. Et tryk på shift-tasten kaster hovedpersonen frem og tilbage mellem den sorte og den hvide verden. På den måde skal man tænke i begge planer på en gang. Spillet er så populært, at det nu er kommet i to nye udgaver, der spinder endnu videre på samme enkle, men enormt udfordrende spilmekanik.
Spil ’Yin Yang’ på www.nitrome.com/games/yinyang
Spil ’Shift’ på armorgames.com/play/751/shift , www.kongregate.com/games/ArmorGames/shift-3 og www.kongregate.com/games/ArmorGames/shift-2





























