De seneste tre måneder af 2008 købte danskerne musik, taletid og fysiske varer på internettet mere end 10 millioner gange.
Det fortæller Dansk e-handelsanalyse, som netop har offentliggjort nøgletallene for oktober, november og december sidste år.
Samlet viser tallene en stigning i antallet af nethandler, som ligger endnu højere end den stigning, e-handelsfonden forudså i efteråret 2008, en udvikling, der antyder, at handelen på nettet ikke er påvirket i nedadgående retning som resten af detailhandelen.


























