Internettet svedte, da den amerikanske sladdermagasin TMZ breakede nyheden om, at Michael Jackson var kørt på hospitalet i bevidstløs tilstand.
Flere netmedier oplevede store problemer med at håndtere den enorme mængde af besøg på deres hjemmesider, efterhånden som nyheden bredte sig til netmedier verden over, skriver mediawatch.dk.
Trafikken var så voldsom, at Googles anti-hacker-software blev aktiveret. Søgemaskinen modtog så mange klik i sekundet, at systemet troede, at et organiseret hacker-angreb var under opsejling.


























