Når det nye tv-signal går i luften 1. november kan tv-seere med et MPEG2-fjersyn eller -boks kun se DR1, DR 2 og TV 2, og de misser derfor DR’s nye, licensbetalte kanaler plus alle betalingskanalerne.
Alligevel viser de seneste salgstal, at 57 procent af alle solgte digital-bokse i august i år var MPEG2-bokse, man allerede nu ved, er komplet ubrugelige i 2012. Det får tv-udbyderen Boxers adm. direktør, Steen Ulf Jensen, til at frygte, at folk ikke ved, hvilke begrænsninger en Mpeg2-boks leveres med. »Det betyder, at rigtig mange 1. november har købt en boks, der ikke lever op til de behov, de har. De vil ikke få fuld valuta for licensen. Jeg tror absolut, at folk bliver skuffet, når de opdager, at de ikke kan tage alle kanaler«, siger Steen Ulf Jensen til DR Nyheder.
MPEG4 er fremtidssikret
Vil man se alle kanaler og undgå total sort skærm i 2012 skal man have en Mpeg4-modtager i enten sit tv eller en separat boks.




























