Fra i dag kan S-togskunder gratis tjekke e-mail, surfe på internettet eller bare lade sig underholde, mens de rejser.
»Vi er meget glade for at kunne tilbyde frit internet i S-toget. Jeg tror, at en masse kunder vil finde ud af, at de nu kan benytte togtiden på en helt ny måde,« siger salgsdirektør i DSB S-tog Niklas Marschall til metroXpress.
Han fortæller, at gratis internet længe har stået højt på pendlernes ønskeliste. For at benytte internettet, skal man oprette en brugerprofil hos DSB eller Gratis Danmark, der leverer internetløsningen. Man får et brugernavn samt kodeord, og så er der fri adgang til nettets herligheder.




























