Tv i HD-kvalitet snyder seerne

DR sender Forbrydelsen II i HD-kvalitet på DR HD-kanalen. Men det er spildte kræfter, for vi kan ikke se forskel.
DR sender Forbrydelsen II i HD-kvalitet på DR HD-kanalen. Men det er spildte kræfter, for vi kan ikke se forskel.
Lyt til artiklen

Det skulle være så godt. Tv i high definition. Skarpere billeder. Klarere farver. Mere end fire gange så høj opløsning.

Men måske er HD slet ikke så meget bedre end almindeligt tv. En ny undersøgelse fra Holland viser, at oplevelsen af skarpe billeder og klare farver ikke nødvendigvis har noget med HD at gøre.

I undersøgelsen ’The emperor’s clothes in high resolution’ har medieforsker Lidwien van de Wijngaert fra Universitetet i Twente påvist en placebo-effekt hos tv-seere.

To grupper så det samme klip
Hvis man tror, at man ser tv i HD-kvalitet, så oplever man klarere farver og skarpere billeder. Selv om det er ganske almindeligt tv. Wijngaert og en gruppe forskerkolleger fra Utrecht har studeret to grupper tv-seere. Den ene gruppe fik at vide, at den skulle se tv i HD-kvalitet med skarpere og mere farverige billeder. Den anden gruppe fik at vide, at den skulle se tv i almindelig kvalitet.

Grupperne på hver 30 personer så det samme videoklip på det samme fjernsyn i den samme kvalitet. Men oplevede billedkvaliteten forskelligt. Den ene gruppe blev snydt
»Der var en signifikant forskel. Den gruppe af forsøgspersonerne, som troede, de så HD-tv oplevede en bedre billedkvalitet end den anden gruppe. De sagde, at det var tydeligt skarpere end almindeligt tv, selv om det var helt almindelig, dårlig kvalitet«, siger Lidwien van de Wijngaert til Politiken. Ifølge forskerne viser forsøget, at seerne »ikke er i stand til at se tydeligt forskel på et almindeligt tv-signal og et HD-signal«. Alligevel investerer både forbrugere og tv-stationer i Europa i den nye HD-teknologi. »Det kan ikke være på grund af den bedre billedkvalitet«, siger Lidwien van de Wijngaert, som har forsket i udbredelsen af HD-tv i Holland. »De fleste fladskærme er solgt i en periode, hvor der stort set ikke fandtes HD-kanaler. Forbrugerne køber primært fladskærme, fordi de kan bruges til at spille computer, fordi de fylder mindre eller ser pæne ud i stuen. Og nogle køber måske, fordi naboen har en«. Ifølge redaktøren for DR’s nye HD-kanal, Henrik Faurby Birck, er HD »fremtidens broadcast-format«. Den nye kanal sender tv med en opløsning på 720 linjer, mens det almindelige tv-signal kun har 576 linjer. Reelt er der tale om en firedobling af informationsmængden. »Reel forskel« på HD og standard

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her