Antallet af computerbrugere, der anvender Miocrosfts browser Internet Explorer er faldet fra 68 til 60 procent alene i juni måned.
Det viser de seneste tal fra firmaet Statcounter, der fører statistik over trafik på internettet.
Brugere går til Firefox
Tallene kommer blot en uge efter, at softwareudvikleren Mozilla lancerede den seneste version 3.5 af deres internetbrowser Firefox, som nu har en samlet markedsandel på 30 procent.
Explorer sidder på 60 procent, og de sidste 10 procent af markedet har browsere som Googles Chrome, Apples Safari og den norske Opera.



























