Det brugerstyrede internetleksikon Wikipedia har de seneste måneder bedt brugerne om at donere penge til at sikre driften af den enorme encyklopædi.
Den opfordring har 1072 danskere taget op, og de har doneret i alt 200.000 kroner til projektet siden sidste sommer. Det viser beregninger, som Wikipedia har lavet for DR Nyheder.
»Jeg synes, der er glædeligt, fordi det viser, at en del mennesker er villige til at betale penge til noget, som de får gratis«, siger Niels Mølbjerg Lund Pedersen, der har været ekstern lektor på IT-Universitetet og har skrevet speciale om Wikipedia. På verdensplan er der indsamlet 40 millioner kroner
Den gennemsnitlige danske donation er på 186 kroner, hvilket indikerer, at der er tale om mange private donationer.
Umiddelbart lyder 200.000 kroner ikke af meget, når man tænker på, hvordan millionerne i disse uger ruller ind til ofrene for jordskælvet i Haiti. Alligevel glæder Niels Mølbjerg Lund Pedersen sig over resultatet.
»Det er selvfølgelig også nemmere at indsamle til et presserende humanitært projekt, end det er at indsamle til Wikipedia, som bygger på mere langhårede idealer om vidensdeling mellem mennesker«, siger Niels Mølbjerg Lund Pedersen til DR Nyheder.
På verdensplan har Wikipedia indsamlet over 40 millioner kroner de seneste måneder.
Hvordan Danmark rangerer på listen over donor-nationer er uvist, da Wikipedia endnu ikke har behandlet alle data fra de forskellige lande.
Sidste år lå Danmark trods vores lave befolkningstal placeret som nr. 16.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























