I disse dage lander en e-mail i masser af danskeres elektroniske postkasser, som foregiver at have bankernes fælles betalingssystem, PBS, som afsender.
Modtagerne af mailen får at vide, at PBS som et led i deres sikkerhedsforanstaltninger har »opdaget et problem med din konto«. Og på den baggrund beder de modtageren om at udfylde en formular med blandt andet kontooplysninger og navn.




























