Den første danske komponist, der beskæftigede sig med musikalske hørebilleder.

Derfor har den 86-årige lydelsker også fået hædersnavnet ’den elektroniske musiks bedstemor’.

Hører musik gennem fjernsynet
Så sidder jeg enten der i stolen eller i min sofa og lytter. Cd’en skal ind i maskinen dér (dvd-afspilleren, red.), og så kommer musikken ud gennem skraldemaskinen. Men fjernbetjeningerne bliver tit væk i alt rodet. Jeg er blevet kaldt en sjuskedorte, lige siden jeg var barn.

Hørelsen er meget vigtig. Det er det første, et menneske vågner op med, og det sidste, der forlader det. Og jeg holder meget af lyde. Som barn var jeg mægtig syg og lå i sengen næsten hele tiden. Der var ingenting at lave. Men vi havde en radio, som blev stillet ind til min seng, og så lyttede jeg til hørespil, revyviser og eventyrmusik. På den måde blev verden en lydverden for mig. Jeg sugede det hele til mig og sammenlignede med lydene udenfor.

Inderligt ondt af Beethoven

Da jeg hørte, at han som voksen dirigent måtte vende sig om for at se folk klappe, fordi han ikke kunne høre det, græd jeg som pisket. Det syntes jeg, var det mest forfærdelige, der kunne ske.

Jeg synes, det er pragtfuldt, at man i dag kan gå rundt og lytte til musik. Jeg har selv rendt rundt med sådan en rundkopf, da jeg var i Köln engang. Jeg er også meget optaget af bevægelse. Man har en mere levende forestilling, når man kan bevæge sig rundt. Så jeg kan bestemt forstå de unge mennesker, der går rundt og hører musik i høretelefoner.

Jeg har ingen computer. Der er jeg faldet for aldersgrænsen. Og jeg har ikke brug for store højtalere. Ork nej. Det er vigtigere for mig, at musikken gør et indtryk. At den fortæller mig noget, så jeg kan huske den. Ligesom hvis det var en person.