Har du et digitalkamera, tager du sandsynligvis langt flere billeder, end du nogensinde får udskrevet.
I stedet henslæber mesterskuddene af juniors første vægmaleri eller onkel Ottos storslåede nytårsbrandert en lidt indebrændt tilværelse på din pc, hvor du – måske, måske ikke – får kigget på dem fra tid til anden.
Med en digital billedramme kan du i stedet sætte hele din digitale billedsamling på kaminhylden, og her kan det ikke altid svare sig at spare.




























