It-eksperter advarer om alvorlige huller i sikkerheden for de tre millioner danskere, der inden årets udgang forventes at bruge det offentliges og bankernes nye digitale signatur, NemID.
Det skriver dagbladet Børsen.
120.000 mennesker bruger systemet i dag, og 4500 nye brugere kommer til hver dag. Sikkerhedsbristen gør det ifølge eksperterne muligt for virksomheder og myndigheder, der er koblet til systemet, at snage i den enkelte NemID-brugers personlige forhold.


























